👪Udviklingspsykologi👨‍👩‍👧

I DR programmet “Mød dit urmenneske - forældre og børn” gengives nogle kendte eksperimenter som f.eks. “still face” og “strange situation”. Vi har valgt at se nærmere på still face eksperimentet, hvor forældrene sidder og snakker med barnet og får det til at smile, hvorefter en lampe lyser og forældrene laver “still face” og dermed ikke reagerer på barnet og fastholder det samme intetsigende ansigtsudtryk.

Efter meget kort tid begynder alle tre børn i eksperimentet at blive urolige, græder og spjætter med arme og ben og til sidst kigger væk for at trøste sig selv og berolige sig selv i en utryg situation.

(På billedet herover bliver barnet ikke mødt med affektiv afstemning og man kan se barnets frustrationer) https://www.dr.dk/tv/se/moed-dit-urmenneske/moed-dit-urmenneske-2/moed-dit-urmenneske-foraeldre-og-boern-2-6#!/00:00  (Se fra 4:20 - 11:30)

Daniel Sterns begreb affektiv afstemning eller følelsesmæssig afstemning, beskriver, hvor vigtigt det er at voksne reagerer på det lille barns følelsesudtryk som fx glæde, vrede, sorg, med udtryk for forståelse, og på den måde der matcher barnets følelse i intensitet, men giver en lille variation eller tvist. På den måde føler barnet sig set og forstået. Når man på den måde afstemmer følelsesmæssige reaktioner mellem den voksne og barnet lærer barnet om sine egne følelser og lærer at kunne rumme dem. I eksperimentet bliver barnet altså ikke mødt med affektiv afstemning, og det vi ser er reaktionerne på manglende afstemning. En af reaktionerne er kropslig reaktion, hvilket skyldes, at små børns nervesystemer ikke er færdigudviklede og derfor reagerer de kropsligt, da de ikke kan udtrykke sig sprogligt.

Eksperimentet illustrerer altså hvor vigtigt opmærksomhed og anerkendelse af barnets følelser er for barnet. Hvis barnet ikke får respons og bliver affektiv afstemt, så vil barnet typisk gøre brug af sine forsvarsmekanismer, som typisk vil være at undgå kontakt og ikke søger den, da det har lært, at det ikke får noget ud af det.

👧🏼👶🏽Sprogudvikling & sprogstimulation👶🏽👦🏼

Sprogudvikling er et af de vigtigste elementer i et barns udvikling. Det er vigtigt at udvikle sproget således at, man kan kommunikere et fællessprog med andre individer. Målet med sprogudvikling er at gå fra protosprog til fællessprog. Protosproget er det sprog barnet udvikler i forbindelse med dets primære omsorgsperson således dets basale behov dækkes.

Vi har i den forbindelse udviklet en aktivitet, som er målrettet til børn som skal udvikle sig fra deres protosprog til et fællessprog. Vi har planlagt vores aktivitet med henblik på børnehavebørns sprogudvikling, og deres niveau. I planlægningen har vi også haft børnekulturen for øje og planlagt en aktivitet som børnene føler sig trygge i, noget genkendeligt, og noget som ikke er for svært.

Vi har til udarbejdelsen af vores sprogudviklingsaktivitet fået inspiration fra Lotte Nyboe’s didaktiske model samt Keld Kjertmanns sproglige kompetencer. Vores aktivitet bestræber sig efter at børnene skal være sammen i mindre grupper, som pædagogen opretter så alle bliver hørt. Herefter skal hvert barn, tegne en personlig tegning. Efterfølgende skal børnene sætte sig sammen i deres respektive grupper, hvori de individuelt skal fortælle om deres tanker og følelser bag deres tegning.

Pædagogisk praksis/Målgruppe: Børnehave (3-6 år)
Tegne og tale om deres tegninger i grupper.	Viden	Redskaber	Færdigheder og kompetencer
Hvad skal læres?	Sprogudvikling & Sprogstimulering At udtrykke sig med ord, lære nye ord og dets betydninger	farver, papir, tuscher mm.	Børnene lærer at:  Vente på tur, lytte til andre, udtrykke sig med ord
Hvorfor skal det læres?	Fordi det er vigtigt at kunne udtrykke sig foran andre.
Hvordan skal det læres?	Ved at tegne og fortælle om deres tegning
Hvem gør hvad?	Pædagog fortæller hvad børnene skal, børnene udfører aktiviteten evt med hjælp fra pædagogen
Hvad skal aktiviteten resultere i?	Aktiviteten skal resultere i at børnene får brugt deres sprog og lyttet til andres sprog for derved at udvikle deres sprogkompetencer. Hvor de også lærer at vente på tur.  De får øvet deres semantiske system, fonologiske system, leksiko-grammatiske system og kommunikationens betydningsrum.
Hvad så bagefter?	Børnenes tegninger hænges op, så alle kan se dem. Børnene kan fortsætte med at snakke om tegningerne efter aktiviteten er slut.

Vi forsøger i denne aktivitet at træne børnenes udvikling i de pragmatiske kompetencer altså at lære sproglig høflighed, samt at vente på det bliver deres tur. Ydermere udvikler de kommunikative kompetencer, som udnytter de sproglige kompetencer, til at udveksle følelser og betydninger. De artikulatoriske kompetencer som at lytte til hinanden og udtale ord med sprog betydningsadskillende lyde samt at kombinere sætninger, bliver også øvet i denne øvelse.

I vores sprogstimulerende øvelse udvikler og stimulerer vi ikke kun en bestemt kompetence i sproget, men børnene øver sig i at bruge sproget og formulere sig gennem alle sprogets kompetencer.

Kilder:

”Sprogudvikling og sprogpædagogik i det moderne videnssamfund” (Kap. 2) af Kjeld Kjertmann i Dansk, kultur og kommunikation - et pædagogisk perspektiv red. Mogens Sørensen; Akademisk Forlag, 2011

  ”Pædagogik i en digital tid” (Kap. 7) af Lotte Nyboe i Pædagogik som viden og handling, red Søren K. Lauridsen m.fl., Akademisk Forlag, 2014

🤯 Den hermeneutiske spiral og kommunikation 🤯

I forbindelse med vores forrige blogindlæg om kommunikation,  vil vi uddybe den Hermeneutiske spiral, som kan forstås som en udvidet version af kommunikationsmodellen.

Forståelseshorisont: Alt det vi ser, oplever og erfarer gennem hele sit liv →  væren i verden, den måde vi er i verden på. Alle har forskellige individuelle forståelseshorisonter

Objektet: er hvad som helst, alt hvad vi registrerer, alt hvad vi kigger på: stole, mennesker, hunde. Objekterne indeholder en mulig måde at være i verden på.

Figur 1. Kilde: Paul Ricouer: Filosofiens kilder; Vinters Forlag & Paul Ricouer: Fortolkningsteori; Vinters Forlag

Vi kaster vores væren i verden mod objektet. Hver gang vi kaster vores blik på noget andet, sætter vi vores væren på spil og dermed kan vi ændre vores forståelseshorisont: horisontudvidelse → vi bliver klogere.

Ovenstående teori har vi alle oplevet igennem kulturprojektet. Vi har individuelt prøvet at forstå den opgave vi skulle udføre, og i fællesskab fundet frem til en idé og produktudvikling. Vi har derfor reflekteret individuelt over projektopgaven, men også reflekteret gennem hinanden. Vi opdagede hurtigt, at vi reflekterede over opgaveløsningen meget forskelligt og vi kunne somme tider snakke forbi hinanden, fordi vi havde forskellige forståelseshorisonter. Derfor bliver det nu relevant at se på den næste figur, da vores forskellige forståelseshorisonter tilsammen opnåede en samlet forståelse af produktet.

Figur 2. Kilde: Paul Ricouer: Filosofiens kilder; Vinters Forlag & Paul Ricouer: Fortolkningsteori; Vinters Forlag

I ovenstående figur ses to forskellige forståelser af objektet, da der ligger to forskellige forståelseshorisonter bag. Da mennesker har forskellige forståelser af objekter, kan der opstå misforståelser i kommunikation. Jo mere erfaring med andres forståelseshorisont, jo lettere er det at kommunikere uden misforståelser.

Måden vi har arbejdet med det i vores gruppe er, at vi har talt om, hvordan vi hver især bedst arbejder, og vi har været opmærksomme på at lytte til hinanden, og gøre vores bedste for at alle I gruppen forstår det stof/teori vi arbejder med.

💻 Kommunikation 💻

Vi har igennem de sidste to uger arbejdet med et kulturprojekt, hvor vi har fået stillet til opgave, at lave et nyt produkt de fleste af dagene. Produkterne skulle i sidste ende udstilles på en ‘bootcampingmesse’, hvor vi fik mulighed for at kommunikere vores produkter ud til en fremmed modtager, som skulle forsøge at fange vores budskab i de enkelte produkter. I den sammenhæng har vi sammenholdt vores kommunikation gennem vores produkter med nedenstående kommunikationsmodel:

       Grundformlen i kommunikation er netop: Jeg – formidler et emne til – dig.

Paul Ricoeurs hermeneutiske forståelsesproces er bygget op omkring, at der sker en overførsel af viden fra en afsender til en modtager. Her kan man godt forstå kommunikation som at afsender er den aktive, og modtager er den passive. Men sådan er det ikke altid. Modtager skal ikke blot “modtage”, men skal hele tiden bearbejde informationerne.

Produkterne skal skabe et budskab, så det bliver en aktiv modtager. Med andre ord, vi vil ikke forære modtagerne vores ærlige tanker om produktet, men derimod tvinge modtageren til at reagere aktivt på vores produkter. (Kilde: Paul Ricoeur:

Filosofiens Kilder; Vinters Forlag & Paul Ricoeur:Fortolkningsteori; Vinters Forlag)

Vi arbejdede igennem kulturprojektet på, at skabe en mere aktiv modtager. I starten af ugen producerede vi produkter til at komme ud med et bestemt budskab. Produkterne blev kommunikeret gennem en meget litterær tilgang i vores første produkt, som var en video “Dåben” som ses herunder:

På ovenstående billede ses vores fremvisning af videoen fra Bootcampingsmessen, og videoen er en fremstilling af eget opfundet pædagogisk dåbsritual, som er udført meget litterært og åbenlyst. 

Under processen lærte vi at skabe produkter der kommunikerede mere aktivt til modtageren, dermed gav produktet modtageren mulighed for selv at tolke produktet og blive en aktiv modtager frem for en passiv. Modtagerens aktive rolle kunne dermed godt resultere i et budskab, som kunne være anderledes end det budskab vi selv havde arbejdet med og havde haft for øje.

På billedet herunder, ser vi et andet produkt senere i processen, som i den grad lægger op til en aktiv modtager:

Vi kunne dermed se en tydelig forbedring af vores egen forståelse og fælles kreativitet af vores produkter.

✋🏼 Kreativitet 🤚🏼

I de sidste to uger har vi arbejdet med kulturprojekt, hvor vi har skulle udfordre samt udvikle vores kreativitet i vores respektive grupper.

Ifølge Kim Boye Holt er alle mennesker kreative på hver deres måde, nogle er kreative når det gælder tal (matematik) andre er kreative indenfor musikkens rammer, mens andre kan male eller noget helt andet ( Den kreative skole, s.109).

Vores kreative potentiale hænger sammen med vores evne til at associere. Altså vores evne til at tænke ud af forskellige tangenter. Dette kunne eksempelvis være, hvis vi forestiller os en gaffel, og får stillet spørgsmålet “Hvor mange måder kan denne bruges på?” - Her vil nogen have svært ved at komme på mere en 9-10 måder, hvor mange er noget med at spise, mens andre kan komme langt over 100, da de ikke stiller nogen rammer (Den kreative skole, s.112).

Vi har erfaret, at vi i vores gruppe har forskellige måder at associere på, fx hvordan opgaverne skulle forstås og løses. Og at et ord fx, kunne give et billede for en person, og et helt andet billede for en anden. Men ved at italesætte, tegne og vise hinanden, hvad vi mener er vi kommet fremmet til en måde at arbejde på, hvor vi tager hensyn til vores forskelligheder.

Vi har valgt at fordybe os i divergent og konvergent tænkning, da vi har blandt andet har observeret denne teori i vores gruppeudvikling.

Divergent og konvergent tænkning (FAQ om kreativitet s. 35)

Kreativitet divergent/konvergent - en undersøgelse

I en undersøgelse, der er gengivet i J.W. Getzels & Jacksons ”Creativity and Intelligence, 1962”, har man undersøgt forholdet mellem konvergent og divergent tænkning hos skoleelever.

Denne undersøgelse viser at man kan være rigtig god til konvergent tænkning og samtidig meget dårlig til divergent tænkning og omvendt.

Undersøgelsen af divergent tænkning er dog ikke i stand til at belyse, hvad der egentlig foregår ved kreativ tænkning. Der tales dog om specielle personlighedstyper og intuition som årsag til kreativ tænkning. Derudover nævnes der i forbindelse med den kreative tænkning personlighedstræk som f.eks. at være åben for indtryk af enhver art, fleksibel, nysgerrig, engageret, højt motiveret, udholdende og målbevidst samt en høj grad af selvstændighed og jeg-styrke.
(David Favrholdt: “Kreativitet” i Den Store Danske, Gyldendal hentet 27.september).

I starten havde størstedelen af gruppen en meget konvergent tankegang, og forsøgte at skabe mange rammer til vores produkter, samt at skabe en passiv modtager, hvor meningen var lige til højrebenet. Vi har gennem vores samarbejde i løbet af ugen skabt en mere fælles metode, samt i fællesskab bevæget os mere over i den divergente tænkning. På denne måde har vi skabt mere frie rammer i vores produkter og derfor får vi også en mere aktiv modtager.