Ros vs anerkendelse

 🗣 Ros vs. anerkendelse
     I den pædagogiske verden er det vigtigt at kunne kende forskel på anerkendelse og ros. Begge dele er vigtigt, men ros giver ofte kun et kortvarigt rus, mens anerkendelse giver en langvarig glæde og understøtter barnet i deres udvikling fremover.

Mennesket er gensidig afhængige af hinanden. Vi bliver kun bevidste om os selv og vores selvstændighed, når vi bliver anerkendt af en anden person. Man kan kun anerkende en person ved at man ser hinanden som ligeværdige.

Herunder ses et skema der skaber et overblik over forskellen på ros og anerkendelse.

Det er vigtigt at forstå, at ros ikke er en dårlig ting for barnet, men blot en kortvarig tilfredsstillelse. Både ros og anerkendelse er med til at udvikle barnet, men det vigtigste her er at være opmærksom på forskelle, og at de begge er en del af læringsprocesser.

Der findes også nogle vigtige redskaber til anerkendelse, som skrevet op herunder:

Forståelse og indlevelse	At man prøver at forstå andre ud fra deres forudsætninger og kan leve sig ind i personens situation. Det kræver at man lytter til både det diskursive, non-verbale, kropssproget og toneleje og agere derefter.
Bekræftelse - At give kraft til den andens oplevelse	Det er vigtigt at lytte og bekræfte at barnets interesse er gode nok, således at han/hun ikke får en forståelse af at han/hun skal være præcis som alle andre. Ved at bekræfte et barn, skaber man tryghed hos barnet, og hjælper til at barnet videreudvikler sig.
Åbenhed – at kunne opgive kontrollen	At være åben og lyttende over for modparten og ikke tager samtalen i egne hænder og kontrollerer situationen. Lader selv borgeren udtrykke sin oplevelse uden man fra starten drager en konklusion ud fra hvad vi tror vi ser. Snakker anerkendende ud fra oplevelsen.
Selvrefleksion og afgrænsethed	Selvrefleksion er med til at få den anerkendende til at skelne mellem egne og andres oplevelser. Det handler om at være i et med sig selv og kende sine begrænsninger. Pædagogen må derfor have et afgrænset forhold til sig selv, og dermed afgrænse sine egne følelser: og skelne mellem hvilke følelser der er egne og hvilke der er barnets.

Vi har herunder lavet to videoer hvor den første handler om ‘ros’ og den næste om ‘anerkendelse’. Dog skal det nævnes, at i vores video omhandlende ‘anerkendelse’ også indgår ros.

https://youtu.be/M5DJ1NWaSxQ

https://youtu.be/IOxSY5QOKrQ

Pædagogen har ikke en god oplevelse med skovturen, men kender sine begrænsninger og afgrænser sine følelser fra barnets, og lader dermed barnet have sin egen oplevelse med skovturen.