🧗📚🖌VALGMODUL🖌📚🧗

Vi har fra d. 26/11 været fordelt på tre forskellige valgmoduler, der har været syv at vælge imellem og her i studiegruppe har vi haft tre forskellige valgfag, som er Sports and outdoor, We bring stories to life og Æstetiske læreprocesser som performative handlinger. Alle valgmodulerne omhandler didaktik, men med forskellige indgangsvinkler og forskellige måder at gribe det an på.

Refleksion over tilvalgsfag

Sport & outdoor

Jeg har haft valgmodulet sport & outdoor, hvilket omhandler, hvordan man kan benytte naturen i arbejdet som pædagog. Vi har under modulet, fået oplevet samt vist forskellige aktiviteter som foregår i natur. Vi har brugt tiden på at være i parken, hvor vi har fået idéer til hvordan vi kan benytte naturen, til f.eks at lege vendespil mm. Dette kunne eksempelvis være at man finder ting i naturen, som er ens, og så er det et “par”.

We bring stories to life

Valgfaget livshistorier er en interessant måde at arbejde med didaktik på. Vi har alle en livshistorie at fortælle. Narrativerne i livshistorier kan være kronologiske, men der kan også være forgreninger af den dominerende narrative fortælling. En forgrening er en anden historie end hovedfortællingen, som fortælleren også vælger at tilføje. Vi har i den korte læringsproces lært, hvor betydningsfuld en livshistorie en kan være. Det er vigtigt at være lyttende og ikke afbryde, når nogen fortæller deres livshistorie, da fortælleren har behov for at blive hørt og anerkendt. Den narrative fortælling er med til at danne os som personer. Man kan som lytter være opmærksom på de narrativer der fortælles, og spørge interesseret ind til noget af det fortalte. På den måde vil fortælleren føle, at den narrative fortælling har betydning.

Narrative fortællinger - at fortælle sin livshistorie eller dele af sin historie, hvor modtageren lytter aktivt giver fortælleren mulighed for at fortælle lige præcis den historie fortælleren har brug for, eller lyst til at fortælle. At være aktiv lyttende vil sige, at det er fortælleren det handler om og ikke selve historien, og ikke om modtageren.

Det kan virke helende for fortælleren, at få lov til at fortælle om en oplevelse, som der måske ikke er nogen der før, har givet plads til at lytte til.

Man kan bruge narrativ fortælling til at spotte kompetencer “ability spotting”. Når fortælleren fortæller sin historie, lægger lytteren/modtageren mærke til, hvilke kompetencer fortælleren har. Det kan fx være at man i en oplevelse kan “høre” at fortælleren har haft en stor tålmodighed og styrke, som man efter historien er færdig fortalt kan fortælle at man har set, for at vise personen, at de har en masse kompetencer, de måske ikke selv har haft øje for.

Æstetiske læreprocesser som performative handlinger

Vi fik den første dag til opgave at stille os selv en opgave, hvor vi valgt at gå i en stor gruppe og stille os selv den opgave at vi skulle danne relationer mellem os på faget, da vi var en flok på 18 fra flere forskellige klasser. Vi mødtes den efterfølgende dag og lavede aktiviteter, som vi selv havde planlagt. Vi legede lege, hvor vi kom tæt på hinanden og lavede en øvelse hvor vi skulle holde øjenkontakt med en fremmed og så lavede vi en hurtig runde speeddating.

Vores undervisning er ikke planlagt på forhånd, men det er noget der bare kører med vores samtale og flowet i undervisningen. Underviserne planlægger altså ikke hele modulet på forhånd, men de tager vores tanker og impulser med i overvejelserne til den næste gangs undervisning og hvor vi skal hen i de næste workshops.

👀 AFSLUTNNG AF KSM 👀

Nu har vi afsluttet modul 2: KSM (Køn, Seksualitet og Mangfoldighed), og dette gjorde vi med en opsamlende opgave om et æstetisk produkt, som sammenfattede alt, hvad vi har lært på dette modul.

Vores produkt blev ’Børnehaven Trollerolleskoven’, som skulle afspejle al den viden vi har fået i KSM. Vi har forsøgt at inkludere både kultur, køn, børnenes seksualitet, mangfoldighed, forskellige familieformer og anerkendelsen af disse.

I vores fiktive institution har vi valgt at fokusere på de indre rammer og derfor er udendørsarealet blot et symbol for, at vi har en legeplads/uderum med mange forskellige muligheder for leg for alle børn.

Garderoben/indgangen

Man kan virkelig bringe Goffmans teorier ind i en institution. Vi har valgt at arbejde med hans tre metaforer (teater-, ritual- og spilmetaforen) i garderoben/indgangen. Lad os starte med teatermetaforen. I en hente/bringe situation kommer barnet og forældrene fra deres backstage, hvor de er hjemlige, ærlige og mest sig selv. Når de kommer i institutionen kommer de pludselig  frontstage og fremfører måske en bestemt rolle, hvor de ofte kommer til at idealisere sig selv og fremstille sig selv fra den bedste side. Som pædagoger må vi forvente, at børnene kommer fra forskellige familieformer og kulturer. Dermed er det vigtigt, at vi som pædagoger forstår at “Goddag/farvel” ritualerne kan være vidt forskellige, altså læner vi os nu over i ritualmetaforen, hvor børnene har forskellige ritualer ift. goddag/farvel.

Ift. spilmetaforen må man i enhver situation have i mente, at børnene har forskellige træk/strategier til at opnå det de ønsker f.eks. opmærksomhed. Den strategi barnet bruger hjemme på at få opmærksomhed virker evt. ikke i institutionen, hvor barnet må bruge en anden strategi for at opnå opmærksomhed. Et eksempel kan være at barnet råber meget højt derhjemme for at få opmærksomhed, men i institutionen skal barnet række fingeren op eller vente på tur.

Familietyper

I institutionen skal vi også være opmærksom på de forskellige familietyper, der gør sig gældende i vores samfund. Vi skal være opmærksom på, at der er andet end “far, mor og barn”. Fx homoseksuelle par og skilsmissefamilier mm. Dette kan vi tage højde for i vores udvalg af fx børnebøger eller vi kan lave aktiviteter, hvor børnene tegner deres respektive familier.

Køkken & alrum/krearum

I køkkenet og i alrummet vil institutionen arrangere nogle temadage/emneuger, hvor der f.eks. er fokus på forskellige kulturer, hvor pædagogerne laver aktiviteter, fortæller historier og laver mad med børnene som en del af, at børnene skal have en større viden omkring en bestemt kultur/emne. Gennem de forskellige kulturer vil alle børn lære om andre kulturer og smage på forskelligt mad og få åbnet deres forståelseshorisont således, at de ser, at der er mange måder, at gøre tingene på.

En aktivitet kunne f.eks. også være, at alle børnene får til opgave at tegne

deres familie. Dette lægger op til en god snak om både forskellige kulturer og forskellige familieformer. I forbindelse med alle tegne situationer vil vi have et bæger med ‘hudfarvede’ farver i forskellige nuancer med henblik på at lære børnene, at der er mere end èn hudfarve, og at alle er accepterede uanset hudfarve.

Toilettet

På toilettet har vi valgt at der både er åbne toiletter og lukkede båse, så børnene selv kan bestemme hvad de har lyst til - et valg der kan være baseret på, hvor de er nået til i deres seksualitet. På de åbne toiletter er der mulighed for at børnene har mulighed for at undersøge hinanden og se de andres køn i toiletsituationen.

I institutionen er det ligeledes underordnet om det er mænd eller kvinder der hjælper børnene i skifte/tørre situationer. Det er et valg vi har taget i vores institution og som er beskrevet i vores køn- og ligestillingspolitik.

Stillerum

Vi har i institutionen skabt et rum, hvor der er plads og ro til fordybelse og læring. I dette rum har vi valgt at placere nogle bløde numsepuder, som børnene kan sidde på og læse i nogle bøger, der gør op med traditionelle køn, har fokus på børns seksualitet, forskellige familieformer og kulturer.

I dette rum har vi planlagt en aktivitet med inspiration fra læringsmiljø modellen, hvor børnene skal ind og sidde og slappe af inden spisning. (Se nedenstående skema med læringsaktiviteten).

Rummet bruges altså til at lære børnene om både køn, seksualitet, kultur og mangfoldighed, dette gøres især gennem bøger og narrative fortællinger, både alene og med en pædagog. Børnene lærer derfor at falde til ro efter leg og larm på legepladsen, så de er bedre forberedt på at sidde stille, når de skal ind og spise.

I et hjørne af stillerummet har vi bygget en lille ‘hule’ hvor børnene  kan trække sig for sig selv og evt. udforske hinanden eller lege to og to, eller i mindre grupper. Her er der særligt henblik på at børnene har mulighed for at udforske deres seksualitet og lege evt. doktorlege, mor, far og børn mm samt private lege, hvor de kan lege uden de voksnes skarpe opsyn. Det er nemlig vigtigt for børnene at de kan udforske deres børneseksualitet, uden at de føler at det er forkert eller føler skam. Selvfølgelig skal pædagogerne sørge for, at der ikke er nogle børn der føler sig krænkede og dertil kan man som pædagog med fordel benytte Janus Centerets Bekymringsbarometer

(Se nedenstående billede) (Kilde: Marlene Q. Simonis oplæg om Børns Seksualitet)

Legerummet

Sidst men ikke mindst har vi udarbejdet et alsidigt legerum, der er indrettet med mange forskellige muligheder for leg og med forskelligt legetøj; dukker i forskellige hudfarver, elektronik, huler, action figurer, dukkehuse, legekøkkener mm. - det er altså et kønsneutralt rum, hvor der er  mange forskellige typer legetøj som alle må lege med. I dette rum har børnene mulighed for forskellige lege/aktiviteter. Her er der ikke kønsopdelt legetøj, rummet appellerer til alle børn - drenge som piger, og forskellige legekulturer. (Dukker med forskellige hudfarver, udklædningstøj, forskellige legekulturer fx bruge legetøj på ny måde; kroket stænger som krykker)

Så med disse tanker for en institution mener vi at have indlejret de forskellige vigtigste områder i modulet “Køn, seksualitet og mangfoldighed”.

✋🏼Goffman og samhandlingsritualer🤚🏼

Goffman er en canadisk-amerikansk sociolog og socialpsykolog, der karakteriseres som en kreativ krydsning, en hybrid mellem teoretiker og metodiker.

Goffman er kendt for sine sociologiske analyser af ”hverdagslivet”, og hvordan vi interagerer med hinanden gennem “teater, spil og ritual”.
Det giver en forståelse af hverdagslivets uformelle samhandlingsmønstre.

Dette beskriver Goffman gennem sine tre metaforer:
       Teatermetafor                      Spilmetafor Ritualmetafor

I den forbindelse har vi fået til opgave at udvikle et filmklip hvor vi viser nogle af hans teorier:

Vi har i filmklippet især haft fokus på teatermetaforen og samhandlingsritualer. Filmklippet handler om kæresteparret Dorte og Bente, som har gnidninger i deres parforhold, da den ene går hjemme og den anden arbejder og tjener pengene.

Filmen starter med at Dorte og Bente skændes, hvilket er backstage, hvor de er alene og skændes, og ‘kan være sig selv’. De venter på at få besøg af en fælles veninde (Amalie) samt Amalies nye kæreste (Frederik). Da gæsterne kommer går parret frontstage og iscenesætter deres parforhold, og fremhæver at alt er i skønneste orden og fortæller om, hvor godt de har det, og hvor godt de er faldet til - de er lykkelige. De viser det ‘face’ som rollen kræver, altså en rolle som værtinder. Efter gæsterne er gået går parret backstage igen og fortsætter deres skænderi, som de havde gang i før gæsterne kom, de har nu ikke en facade/face de skal performe over for deres gæster.

I situationen hvor gæsterne ankommer opstår der en akavet situation, da de har forskellige ritualer i forhold til, hvordan man hilser, da de ikke har mødtes før. Der hilses forskelligt på folk man kender i forvejen, og folk man lige har mødt. De har ikke ‘aftalt’ hvordan deres normer og ritualer for en hilsesituation er, så derfor bliver det ‘pinligt’.

I filmklippet viser vi, hvordan der foregår forskellige samhandlinger i forskellige situationer mellem menneskene.

👶🏽👩‍❤️‍💋‍👩Regnbuefamilier👨‍❤️‍💋‍👨👶🏽

🌈Regnbuefamilier

Regnbuefamilier ikke en del af de officielle statistikker over familieformer, men hvorfor? Er regnbuefamilier ikke familier?

I daglig tale henviser begrebet familie som regel til en eller anden far-mor-børn- konstellation samlet i hjemmet som det centrale sted for denne konstellations organisering og følelse af samhørighed. Næsten synonymt med husstand.

Men hvad er en familie?

1)    i sociologisk forstand den social gruppe, der er knyttet sammen gennem slægtskab og/el. ægteskab ... og som består af voksne og evt. børn

2)    i statistisk forstand den gruppe personer, der bor på samme adresse, og som familiemæssigt er forbundet med hinanden gennem juridiske familierelationer mellem ægtefæller og mellem forældre og hjemmeboende børn under 18 år

3)    i psykologisk forstand den gruppe personer repræsenterende to generationer, hvor den/de yngste mht. overlevelse står i afhængighedsforhold til den/de ældste, og hvor familiemedlemmerne oplever sig som en gruppe med vi-følelse, dvs. oplever gensidig loyalitet i konfliktsituationer og føler ansvar overfor hinanden psykologisk og materielt. (Hansen, Thomsen og Warming, 2008, s. 129)

Regnbuefamilier er fortsat ikke en del af de officielle statistikker over familieformer, men hvorfor? 🧐
Nogle af årsagerne til dette kan være at denne familieform ikke er accepteret og anerkendt fuldt ud i vores samfund endnu. f.eks. blev homoseksuelle ægteskaber først lovlige i 2012 (I Danmark), og Danmark bliver i 2014 det første land i Europa og det 3. land i verden hvor det er muligt selv at vælge sit juridiske køn. Derudover fjernes transdiagnoserne fra sygdomslisten i 2017 og anses ikke som en psykisk sygdom længere.

I Danmark er samfundet altså nået til en erkendelse af, at det er okay som menneske at være homoseksuel, transkønnet mm. men regnbuefamilierne er dog stadig ikke en accepteret familieform. Hvis vi ser på ovenstående teorier om hvad en familie er, så må vi i gruppen konkludere at regnbuefamilier også er en familie. Regnbuefamilier passer både ind i den sociologiske, statistisk og psykologisk forstand, da regnbuefamilier er knyttede til hinanden både følelsesmæssigt, og ofte også juridisk og biologisk. De er også i et ligeså stort afhængighedsforhold som andre familier i andre familieformer, familierne har ligeledes gensidig loyalitet i konfliktsituationer og føler ansvar overfor hinanden psykologisk og materielt.

Hvilke udfordringer kan vi som pædagoger møde i praksis?

Som pædagoger bliver vi nødt til i højere grad at tage hensyn til forskellige familieformer. I takt med at forskellige familieformer bliver hyppigere og mere italesat bliver pædagogerne også nødt til at tage stilling til at italesætte det i det pædagogiske arbejde, f.eks. sammen med børnene.

Ydermere kan det være svært for pædagogen at ‘overkomme’ sine egne forforståelser til de forskellige familieformer, således at der ikke bliver snakket i krogene af pædagogerne, og dermed påvirke børnene, til at få det pågældende barn til at føle sig udenfor det “normale” samfund. Et eksempel på dette kan være øget fokus på et enkelt barn som kommer fra en “anderledes” familie, selvom barnet ikke nødvendigvis selv har behov for det. F.eks. kan der blive taget særligt hensyn til et barn i en regnbuefamilie.
Det er forkert kun at tage hensyn til barnet pga. dets familieform, alle børn skal tages hensyn til hvis de har behov for det. Hvis et barn har behov for et særligt hensyn, så skal hensynet selvfølgelig tages uanset hvilken familieform barnet kommer fra, uanset køn, etnicitet, skilsmisse mm.  

Man skal altså tage hensynet, hvis behovet er der fra barnets side.

Kilder:

Nielsen, Baagøe Steen & Hansen, Riis Gitte: ”Køn, seksualitet og mangfoldighed” Kapitel 9 Graversen, Thore David: ”Pædagogik – introduktion til pædagogens grundfaglighed” Kapitel 9. LGBT.dk

Piger spiller da ikke fodbold? 🤨🤔

Vi har talt om kønsforståelse i forbindelse med det pædagogiske arbejde, da vi har taget hul på vores 2. modul, Køn, seksualitet og mangfoldighed, i undervisningen har vi arbejdet med kønsforståelser. Vi synes det var spændende, derfor har vi valgt at skrive en blog om kønsforståelse vist via dialog og teori.

Biologisk tilgang	Fokuserer på køn som et biologisk fænomen, hvor de fysiske kønstræk definerer kønnet, f.eks. hormoner, kromosomer, genitalier eller forskelle i fysisk styrke eller hjernens anatomi. Bygger på en eksistentialistisk tilgang til køn, hvor alle fødes med en essens/en indre kerne fra naturens side.
Socialisationsteoretisk tilgang	Vægter, hvordan samfundsmæssige strukturer er medbestemmende for menneskers kønssocialisering. Man er optaget af at udligne kønnets muligheder og ikke at bevare dem, man er interesseret i at alle børn får alle erfaringer!
Konstruktionistisk tilgang	Køn forstås som en social konstruktion, der tillægges betydning gennem den sociale interaktion mellem mennesker samt det sprog, der bidrager til at skabe forståelsen af køn. Kønnet bliver italesat gennem sproget og er formbart gennem hele livet.

I den konstruerede fiktive samtale herunder, kan I læse en dialog mellem 2 pædagoger, med hver deres kønsforståelse. De sidder og taler sammen om en aktivitet på personalestuen med en kop sort kaffe.

Eva er en pædagog der repræsenterer den biologisk kønsforståelse.  

Bente repræsenterer derimod den socialistisk kønsforståelse.

Eva:

Skulle vi ikke planlægge en aktivitet for børnene? Jeg synes vi skulle tage drengene med ud på fodboldbanen og spille noget fodbold!⚽️ Det ville de helt sikkert synes var sjovt!🤷🏽‍♀️

Bente:

Men hvad så med pigerne, tror du ikke at de vil med?⚽️🏃🏼‍♀️

Eva:

Ej de vil nok hellere lave nogle perleplader og lave smykker eller måske lege med dukker?🙋🏼‍♀️

Bente:

Tror du ikke at de skal udfordres lidt og prøve nye aktiviteter af?⛹🏼‍♀️ Pigerne skal vel også have mulighed for at prøve noget nyt! De ville sikkert også synes det det var sjovt at komme med ud og spille fodbold?

Eva :

Jamen har vi sådan nogle drenge-piger?

Bente :

Drengepiger?? Ej men de kan vel også synes det er sjovt selvom de er piger?? ik?🤨

Eva :

Jooo… men det er da lidt specielt ?

Bente :

Vi kunne også spørge børnene?🗣

Eva :

Jooo, men så vælger alle drengene jo bare fodbold, klatre i træer, krig og drengelege, og pigerne vil blive inde og lege stille pige-lege. Børnene har jo kønsbaserede interesser eftersom de har forskellige køn fra naturens side.

Bente :

Vi skal bare passe på med at dele dem op efter køn, da vi jo skal huske, at vi skal give både drenge og piger lige muligheder for erfaringer, så kunne vi jo alle sammen spille fodbold i dag og lægge perleplader i morgen?

Læg især mærke til at de på hver deres måde italesætter kønnene og aktiviteterne ved fx at bruge udtryk som drengelege og pigelege og drengepiger mm., som hører under den konstruktionistisk kønsforståelse, hvor kønnet formes gennem sproget. Hvis pædagogerne italesætter f.eks. begrebet ‘drengelege’ foran børnene, vil børnene hurtigt internalisere forventningerne og pigerne vil muligvis ikke have et ønske om at lege disse lege.

Kilde: Brønsted L.B. & Canger T; 2016: Kønsforståelser I: Køn pædagogiske perspektiver Samfundslitteratur (kap.2)   

👪Udviklingspsykologi👨‍👩‍👧

I DR programmet “Mød dit urmenneske - forældre og børn” gengives nogle kendte eksperimenter som f.eks. “still face” og “strange situation”. Vi har valgt at se nærmere på still face eksperimentet, hvor forældrene sidder og snakker med barnet og får det til at smile, hvorefter en lampe lyser og forældrene laver “still face” og dermed ikke reagerer på barnet og fastholder det samme intetsigende ansigtsudtryk.

Efter meget kort tid begynder alle tre børn i eksperimentet at blive urolige, græder og spjætter med arme og ben og til sidst kigger væk for at trøste sig selv og berolige sig selv i en utryg situation.

(På billedet herover bliver barnet ikke mødt med affektiv afstemning og man kan se barnets frustrationer) https://www.dr.dk/tv/se/moed-dit-urmenneske/moed-dit-urmenneske-2/moed-dit-urmenneske-foraeldre-og-boern-2-6#!/00:00  (Se fra 4:20 - 11:30)

Daniel Sterns begreb affektiv afstemning eller følelsesmæssig afstemning, beskriver, hvor vigtigt det er at voksne reagerer på det lille barns følelsesudtryk som fx glæde, vrede, sorg, med udtryk for forståelse, og på den måde der matcher barnets følelse i intensitet, men giver en lille variation eller tvist. På den måde føler barnet sig set og forstået. Når man på den måde afstemmer følelsesmæssige reaktioner mellem den voksne og barnet lærer barnet om sine egne følelser og lærer at kunne rumme dem. I eksperimentet bliver barnet altså ikke mødt med affektiv afstemning, og det vi ser er reaktionerne på manglende afstemning. En af reaktionerne er kropslig reaktion, hvilket skyldes, at små børns nervesystemer ikke er færdigudviklede og derfor reagerer de kropsligt, da de ikke kan udtrykke sig sprogligt.

Eksperimentet illustrerer altså hvor vigtigt opmærksomhed og anerkendelse af barnets følelser er for barnet. Hvis barnet ikke får respons og bliver affektiv afstemt, så vil barnet typisk gøre brug af sine forsvarsmekanismer, som typisk vil være at undgå kontakt og ikke søger den, da det har lært, at det ikke får noget ud af det.

👧🏼👶🏽Sprogudvikling & sprogstimulation👶🏽👦🏼

Sprogudvikling er et af de vigtigste elementer i et barns udvikling. Det er vigtigt at udvikle sproget således at, man kan kommunikere et fællessprog med andre individer. Målet med sprogudvikling er at gå fra protosprog til fællessprog. Protosproget er det sprog barnet udvikler i forbindelse med dets primære omsorgsperson således dets basale behov dækkes.

Vi har i den forbindelse udviklet en aktivitet, som er målrettet til børn som skal udvikle sig fra deres protosprog til et fællessprog. Vi har planlagt vores aktivitet med henblik på børnehavebørns sprogudvikling, og deres niveau. I planlægningen har vi også haft børnekulturen for øje og planlagt en aktivitet som børnene føler sig trygge i, noget genkendeligt, og noget som ikke er for svært.

Vi har til udarbejdelsen af vores sprogudviklingsaktivitet fået inspiration fra Lotte Nyboe’s didaktiske model samt Keld Kjertmanns sproglige kompetencer. Vores aktivitet bestræber sig efter at børnene skal være sammen i mindre grupper, som pædagogen opretter så alle bliver hørt. Herefter skal hvert barn, tegne en personlig tegning. Efterfølgende skal børnene sætte sig sammen i deres respektive grupper, hvori de individuelt skal fortælle om deres tanker og følelser bag deres tegning.

Pædagogisk praksis/Målgruppe: Børnehave (3-6 år)
Tegne og tale om deres tegninger i grupper.	Viden	Redskaber	Færdigheder og kompetencer
Hvad skal læres?	Sprogudvikling & Sprogstimulering At udtrykke sig med ord, lære nye ord og dets betydninger	farver, papir, tuscher mm.	Børnene lærer at:  Vente på tur, lytte til andre, udtrykke sig med ord
Hvorfor skal det læres?	Fordi det er vigtigt at kunne udtrykke sig foran andre.
Hvordan skal det læres?	Ved at tegne og fortælle om deres tegning
Hvem gør hvad?	Pædagog fortæller hvad børnene skal, børnene udfører aktiviteten evt med hjælp fra pædagogen
Hvad skal aktiviteten resultere i?	Aktiviteten skal resultere i at børnene får brugt deres sprog og lyttet til andres sprog for derved at udvikle deres sprogkompetencer. Hvor de også lærer at vente på tur.  De får øvet deres semantiske system, fonologiske system, leksiko-grammatiske system og kommunikationens betydningsrum.
Hvad så bagefter?	Børnenes tegninger hænges op, så alle kan se dem. Børnene kan fortsætte med at snakke om tegningerne efter aktiviteten er slut.

Vi forsøger i denne aktivitet at træne børnenes udvikling i de pragmatiske kompetencer altså at lære sproglig høflighed, samt at vente på det bliver deres tur. Ydermere udvikler de kommunikative kompetencer, som udnytter de sproglige kompetencer, til at udveksle følelser og betydninger. De artikulatoriske kompetencer som at lytte til hinanden og udtale ord med sprog betydningsadskillende lyde samt at kombinere sætninger, bliver også øvet i denne øvelse.

I vores sprogstimulerende øvelse udvikler og stimulerer vi ikke kun en bestemt kompetence i sproget, men børnene øver sig i at bruge sproget og formulere sig gennem alle sprogets kompetencer.

Kilder:

”Sprogudvikling og sprogpædagogik i det moderne videnssamfund” (Kap. 2) af Kjeld Kjertmann i Dansk, kultur og kommunikation - et pædagogisk perspektiv red. Mogens Sørensen; Akademisk Forlag, 2011

  ”Pædagogik i en digital tid” (Kap. 7) af Lotte Nyboe i Pædagogik som viden og handling, red Søren K. Lauridsen m.fl., Akademisk Forlag, 2014