onsdag den 5. december 2018

🧗📚🖌VALGMODUL🖌📚🧗


Vi har fra d. 26/11 været fordelt på tre forskellige valgmoduler, der har været syv at vælge imellem og her i studiegruppe har vi haft tre forskellige valgfag, som er Sports and outdoor, We bring stories to life og Æstetiske læreprocesser som performative handlinger. Alle valgmodulerne omhandler didaktik, men med forskellige indgangsvinkler og forskellige måder at gribe det an på.




Refleksion over tilvalgsfag




Sport & outdoor

Jeg har haft valgmodulet sport & outdoor, hvilket omhandler, hvordan man kan benytte naturen i arbejdet som pædagog. Vi har under modulet, fået oplevet samt vist forskellige aktiviteter som foregår i natur. Vi har brugt tiden på at være i parken, hvor vi har fået idéer til hvordan vi kan benytte naturen, til f.eks at lege vendespil mm. Dette kunne eksempelvis være at man finder ting i naturen, som er ens, og så er det et “par”.




We bring stories to life

Valgfaget livshistorier er en interessant måde at arbejde med didaktik på. Vi har alle en livshistorie at fortælle. Narrativerne i livshistorier kan være kronologiske, men der kan også være forgreninger af den dominerende narrative fortælling. En forgrening er en anden historie end hovedfortællingen, som fortælleren også vælger at tilføje. Vi har i den korte læringsproces lært, hvor betydningsfuld en livshistorie en kan være. Det er vigtigt at være lyttende og ikke afbryde, når nogen fortæller deres livshistorie, da fortælleren har behov for at blive hørt og anerkendt. Den narrative fortælling er med til at danne os som personer. Man kan som lytter være opmærksom på de narrativer der fortælles, og spørge interesseret ind til noget af det fortalte. På den måde vil fortælleren føle, at den narrative fortælling har betydning.

Narrative fortællinger - at fortælle sin livshistorie eller dele af sin historie, hvor modtageren lytter aktivt giver fortælleren mulighed for at fortælle lige præcis den historie fortælleren har brug for, eller lyst til at fortælle. At være aktiv lyttende vil sige, at det er fortælleren det handler om og ikke selve historien, og ikke om modtageren.
Det kan virke helende for fortælleren, at få lov til at fortælle om en oplevelse, som der måske ikke er nogen der før, har givet plads til at lytte til.
Man kan bruge narrativ fortælling til at spotte kompetencer “ability spotting”. Når fortælleren fortæller sin historie, lægger lytteren/modtageren mærke til, hvilke kompetencer fortælleren har. Det kan fx være at man i en oplevelse kan “høre” at fortælleren har haft en stor tålmodighed og styrke, som man efter historien er færdig fortalt kan fortælle at man har set, for at vise personen, at de har en masse kompetencer, de måske ikke selv har haft øje for.

Æstetiske læreprocesser som performative handlinger

Vi fik den første dag til opgave at stille os selv en opgave, hvor vi valgt at gå i en stor gruppe og stille os selv den opgave at vi skulle danne relationer mellem os på faget, da vi var en flok på 18 fra flere forskellige klasser. Vi mødtes den efterfølgende dag og lavede aktiviteter, som vi selv havde planlagt. Vi legede lege, hvor vi kom tæt på hinanden og lavede en øvelse hvor vi skulle holde øjenkontakt med en fremmed og så lavede vi en hurtig runde speeddating.
Vores undervisning er ikke planlagt på forhånd, men det er noget der bare kører med vores samtale og flowet i undervisningen. Underviserne planlægger altså ikke hele modulet på forhånd, men de tager vores tanker og impulser med i overvejelserne til den næste gangs undervisning og hvor vi skal hen i de næste workshops.

🧗📚🖌VALGMODUL🖌📚🧗

Vi har fra d. 26/11 været fordelt på tre forskellige valgmoduler, der har været syv at vælge imellem og her i studiegruppe har vi haft tr...